Gratis online temaoplæg - Sund Digital Trivsel

Få viden og gode råd om digital sundhed og trivsel og konkrete anbefalinger om børn og unges digitale liv.

Lyt med, når vi holder et online temaoplægget Sund Digital Trivsel for forældre i Københavns Kommune, som har børn i grundskolealderen. 

Det online temaoplæg sætter blandt andet fokus på skærmvaner, søvn, leg og bevægelse samt betydningen af forældres opmærksomhed på og dialog med deres børn om muligheder og faldgruber i deres digitale liv. 

Du kan sende spørgsmål til os på forhånd. Vi bestræber os på at besvare dit spørgsmål i oplægget. Dit navn vil ikke blive nævnt i forbindelse med besvarelsen. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en e-mail, hvor vi beskriver, hvordan du stiller spørgsmål på forhånd. 

Tilmelding

Nogle oplæg er målrettet dig med børn i 0.-4. klasse, og andre er målrettet dig med børn i 5.-9. klasse. Men der vil også være mange emner, der er relevante for dig med børn, der er både yngre og ældre end den angivne aldersgruppe.